For dig der er nysgerrig på e-sport og gaming – og gerne vil lære fra bunden.

På begynderholdet bliver du introduceret til forskellige spil og spiltyper: bl.a. skydespil, strategispil, platformspil og samarbejdsspil, så du bliver introduceret til e-sportens mange muligheder.

Vi har fokus på at lære spillets grundlæggende mekanikker, samarbejde og god kommunikation.

Du behøver ikke have spillet meget før – her er der plads til alle, uanset erfaring.

Vi følger DGI’s anbefalinger

I vores e-sportsforening arbejder vi aktivt med DGI’s værdier og kodeks for e-sport. Det betyder, at vi fokuserer på:

  • Fairplay og god holdånd – vi spiller for at lære og have det sjovt, ikke bare for at vinde.
  • Pauser og balance – vi holder skærmpause midt i hver session og taler om vigtigheden af fysisk og mental balance.
  • Respekt og fællesskab – både overfor hinanden, trænere og spillet. Vi bakker hinanden op og giver plads til forskellighed.

Udvikling og læring – både teknisk, socialt og personligt. Det er fedt at blive bedre – og det er fedt at hjælpe andre med at blive det samme.